Illustreret Konversationsleksikon.

Zigeunere

Zigeunere, et indisk Folkeslag, der maa være udvandret fra Indien paa en Tid, da Prakrit stod paa Overgangen til de nyere indiske Sprog. De findes spredte i Asien, Europa og Nordafrika og udgøre alene i vor Verdensdel c. 600,000 Mennesker. Selv kaldte de sig Secani eller Rom, d.v.s.: Mennesker. I Norden kaldtes de Tatere, idet man forvekslede dem med Tatarerne, medens man i Mellemeuropa i Regelen opfattede dem som Ægyptere, hvorfor de ogsaa paa Fransk kaldtes Égyptiens, paa Engelsk: Gypsies, paa Hollandsk: Egiptenaers og paa Græsk: Gyphtoi. Paa Spansk bære de Navnet Gitano og paa Italiensk: Zingaro. Rimeligvis kommende ove Persien viste de sig første Gang 1417 i det vestlige Europa; men allerede i Slutningen af det 14. Aarh. vare de optraadte paa Kreta, Korfu og i Valakiet. De udgave sig for Pilgrimme, der ved 7 Aars Vandring vilde afbøde den Synd, at deres Forfædre, da Joseph og Maria flygtede med Jesusbarnet til Ægypten, havde nægtet at give dem en Drik Vand. Denne Fortælling skaffede dem Kejserens og Pavens Beskærmelsesbreve; men da de, skønt de 7 Aar forlængst vare gaaede, dog vedbleve at oversvømme de europæiske Lande og tilmed gjorde sig berygtede ved Tyveri og Letfærdighed, bleve Regeringer og Folk mistænksomme og begyndte at forfølge dem. 1505 kom de til Danmark og 1512 til Sverige. Men allerede 1536 fulgte den danske Regering det 1530 i Tyskland givne Eksempel og forviste dem. Ogsaa de andre europæiske Lande søgte at blive af med dem, og de underkastedes de strengeste Forfølgelser. De Forsøg, man gjorde paa at civilisere dem, slog fuldstændig fejl. Nogen egentlig Religion synes de ikke at have. I de protestantiske Lande ere de Protestanter, i de katholske Katholikker og i de muhammedanske Muselmænd. Deres bedste moralske Egenskaber ere deres Kærlighed til Naturen og deres Troskab mod Stammen. Moderen skyer intet Offer for at beskytte sine Børn, og Ægteskabet er helligt. Sviger en Mand eller Kvinde sin Ægtefelle, maa han befrygte at blive udstødt af Stammen, og dør Forsørgeren, overtager Stammen hans Forpligtelse. Regelmæssige Bolige eller regelmæssig Beskæftigelse have de aldrig kendt. Om Sommeren bo de i Telt eller Vogn, om Vinteren i Huler eller simple Jordhytter. De drage om som Kedelflikkere, Gøglere, Spaakvinder, Bissekræmmere, Smede osv. og benytte enhver Lejlighed til at stjæle. Nuomstunder forfølges de ikke mere, men enhver Jurisdiktion søger dog hurtigst mulig at blive af med dem.