Illustreret Konversationsleksikon.

Telegraf

Telegraf(af græskthle, langt bort, oggrajh, Skrift) er et Apparat til Meddelelse paa længere Afstande ved Skrift eller andre Tegn. Signalisering ved Lys, Flag o. m. a. benyttedes allerede fra Oldtiden, og ved de i forrige Aarh. udviklede Former af den optiske T. anvendtes et til Skriftsproget svarende System. En betydelig Anvendelse fik Brødrene Chappes optiske T., ved hvilken man, med Stationer i 1-2 Miles Afstand fra hinanden, kunde telegrafere fra Berlin til Köln i 10 Minutter og meddele gennemsnitlig et Ord i 2 Min. Hver Station havde en Mast med en drejelig Tværstang, paa hvis Ender hang to ligeledes drejelige Stænger, og disse tre Dele kunde ved Snore bringes til at danne en Række Figurer, der hver svarede til et Bogstav, ord e. l. Efter Opdagelsen af den galvaniske Strøm, og endu mere efter de af H. C. Ørsted i 1820 gjorte Opdagelser om dens Indvirkning paa en Jærn- eller Staalstang, søgte mange at anvende disse Kræfter til Telegrafering, men en fuldt praktisk løsning fandtes først ved det af Amerikaneren Morse i 1836 opfundne elektriske T.system, hvorefter Alfabetets Bogstaver, omsatte i Kombinationer af korte og lange Streger (alm. kaldte Prikker og Streger) kunde gengives paa lange Afstande. Princippet bestaar i, at man paa den ene af to ved en Ledning forbundne Stationer med en Strømslutter, "Nøgle" (se Fig. 1), frembringer en Række korte og lange, til Prikkerne og Stregerne svarende Strømstød, som paa den anden Station paavirke en Elektromagnet (m1), der bringer en Skrivestift til at afsætte Tegnene paa en Papirstrimmel. Strømmen frembringes af et i Ledningen indskudt Batteri ell. lign. (f), gaar gennem Ledningen og Apparaterne og derfra til en Jordplade (P1), hvorfra den kan tænkes at gaa tilbage gennem Jorden til Strømfrembringeren. I Modtagelsesapparatet (Fig. 2) bliver Elektromagneten E magnetisk ved, at Strømmen passerer gennem den Ledningstraad, hvormed den er omvunden, og tiltrækker derved den ene, med et Jærnanker forsynede Ende af en ovenover anbragt Vægtstang, hvis anden Ende (f) ved denne Bevægelse trykkes op mod en Papirstrimmel, der ved et Løbeværk holdes i jævn Bevægelse under Telegraferingen. Samtidig bringes en over Strimlen anbragt Skive (r), der stadig fugtes af en Farvevalse (w), i Omdrejning, og Vægtstangens Tryk mod Strimlen frembringer da paa denne en lang eller kort Streg, efter som Nøglen (s) holdes nedtrykket i længere eller kortere Tid. Det vil ses, at Forholdet bliver det samme, saafremt Strømmen ved Hjælp af Nøglen s1 sendes i modsat Retning gennem Ledningen omkring Elektromagneten m, og de to Stationer kunne saaledes korrespondere med hindanden. I den fremkomne Skrift betegnes som sagt hvert Bogstav eller Tegn af en Kombination af Streger og Prikker (se Fig. 3a), mellem hver Bogstav gøres et kortere og mellem hvert Ord et længere Ophold. Foruden Morse's bruges flere andre Systemer. Ved Wheatstone's virker selve Afsenderapparatet automatisk, idet den afsendende Telegrafist først paa et særligt, med 3 Taster forsynet Apparat (Perforatoren) gennemhuller (puncher) en Strimmel (Fig. 3b) med 3 Rækker Huller, af hvilke de yderste parvis svare til Morsetegnenes Elementer (to lige overfor hinanden til en Prik, to skraat overfor hinanden til en Streg), medens den midterste Række tjener til at føre Strimlen regelmæssigt. Denne Strimmel sættes ind i det egentlige Afsenderapparat (Transmitteren), der drives af et Urværk, og hvor den elektriske Strøm sluttes og afbrydes ved Hjælp af to Staalnaale, der gaa nedenfra op gennem de ydre huller og ved deres indbyrdes Stilling fremkalde skiftende positive og negative Strømme. Foruden at der herved, ved Afsendelsen, opnaas Sikkerhed for Telegrammets rigtige Affattelse, sker Aftelegraferingen med stor Hurtighed (c 600 Bogstaver i Minuttet). Som Modtagerapparat anvendes paa lange Afstande et Apparat, der er mere modtageligt og virker mere sikkert ved svage elektriske Strømme, den af den danske Ingeniør S. Lauritzen konstruerede "Undulator" (Bølge- eller Slangeskriveren), hvor Skriften frembringes ved en rørformet Pen, der bevæger sig i en Slangelinie hen over Papiret, efter som en stangmagnet, hvorpaa den er anbragt, tiltrækkes eller frastødes af de nedenunder anbragte Elektromagneter. Slangeskriften (Fig. 3c) bestaar af Bugter, af hvilke de store svare til Stregerne, de mindre til Prikkerne i det telegrafiske Alfabet. Ved Hughes Trykke- eller Typetryktelegraf fremkommer Skriften paa Strimlen med almindelige Bogstaver, sasledes at selve Strimlen, nedklæbet paa Papir ken sendes ud til Adressaten. Afsenderapparatet er forsynet med et Klaviatur (som ved en Skrivemaskine) eller en Urskive, hvorpaa Alfabetet er anbragt, og den elektriske Strøm udløses ved, at den afsendende Telegrafist spiller paa Tangenterne eller drejer et over Skiven anbragt Haandtag udfor de Bogstaver, der skulle telegraferes. I La Cours Fonotelegrafsystem benyttes en vibrerende Strøm, der afsendes og modtages gennem ens afstemte Stemmegafler i Forbindelse med det af ham opfundne Tonehjul, hvorved opnaas, at der uden forstyrrelse kan telegraferes paa samme Linie med en Strøm af andet Svingningstal (Gaflerne stemte i en anden Tone). Systemet har forsøgsvis været anvendt her i Landet, men har fortrinsvis Betydning under større Forhold og finder derfor kun Anvendelse enkelte Steder i Udlandet. - Pantelegrafen (Casellis) kan benyttes til paa lang afstand ad elektrisk Vej at kpiere en Tegning eller et Haandskrift. Denne er med ikke ledende Linier anbragt paa en ledende Plade, hen over hvilken føres en med et svingende Pendul forbunden Jærnstift, saaledes at en Strøm sluttes, naar Stiften berører Pladen, men afbrydes, naar den træffer Linierne. Paa Modtagerstationen føres en lignende Stift, forbunden med et Pendul, der svinger i Takt med det første, hen over et fugtigt, præpareret Papir, paa hvilket Strømmen fremkalder en Farvning eller Affarvning, der altsaa udebliver paa de Steder, svare til Linierne, hvorved Tegningen fremkommer. T. uden Traad har man søgt at opnaa ved Induktion mellem adskilte Ledninger, men uden Held. Et i den senere Tid fremkommet System (Marconi), ved hvilket der ikke bruges Ledninger, men elektriske Svingninger i Luften (Hertz's Bølger), fremkalte af en kraftig Strømfrembringer, er vel endnu ikke naaet til at have praktisk Betydning, men kan muligvis udvikles til at faa en saadan, endog meget stor.

Det norske Telegrafnet paabegyndtes omkr. 1850. Linienernes Længde er nu 10,000 km (1333 M.) og Traadenes Længde ca. 22,000 km (2880 M.). Antallet af befordrede Telegrammer udgorde 1898 ca 2,000,000. Antallet af Stationer er 250 og af det tjenestegørende Personale 400.

(FEM SKISSER OG BILLEDER: Fig. 1. Morsetelegaf og Fig. 2. Modtager til Morsetelegraf. og Fig. 3. a. Morseskrift. b. Punktert Strimmel til Wheatstone-Telegraf. c. Slangeskrift. og Wheatstone-Modtager (Lauritzens Undulator). og Optisk Telegraf.)