Illustreret Konversationsleksikon.

Spiritisme

Spiritismekaldes den Antagelse, at afdøde Menneskers Aander vedblive at interessere sig for, hvad der foregaar i Menneskeverdenen, og enten selv lægge denne interesse for Dagen eller af Mennesker tvinges dertil. Dette sidste sker hyppigst gennem "Medier". S. staar i Forbindelse med tidligere Tiders Aanderto, især saaledes, som denne ytrer sig i de uciviliserede Folks Naturopfattelse, og med spøgelsefrygten. I den nyere Tid støtter den sig til Swedenborgs Skildring af Aandeverdenen og til Mesmers Lære om den dyriske Magnetisme; endelig er den i vore Dage bleven fornyet ved ikke faa indiske Elementer. De midler, gennem hvilke "Spiriterne" (Aanderne) besvare de til Mediet stillede Spørgsmaal, saasom Borddans, Banken, Skriven paa forseglede Tavler, Aandefotografier og Aandernes Tilsynekomst i legemlig Form o. lign., ere af den Natur, at de høre til de saakaldte Tryllekunstneres faste Repertoire, og et Par Englændere, Mackelyne og Cooke, have paavist, at samtlige spiritistiske Eksperimenter lade sig udføre ved Snildhed og Behændighed. Den stærke Opmærksomhed, som disse Eksperimenter tidligere tiltrak sig, bevirke Dannelse af en Mængde Spiritistsamfund, der blomstrede saa stærkt, at alvorlige Videnskabsmænd besluttede at undersøge Forholdene. Enkelte af disse Videnskabsmænd (Hare, Crookes, Zollner, Wallace) bleve gennem deres Undersøgelser mere og mere grebne af Spiritismen, og Uagtet der faktisk kunde paavises Tilfælde, hvor de havde været Genstand for snedige Taskenspilleres Bedragerier, følte de sig dog vedblivende knyttede til Dannelsen af flere "Selskaber for psykiske Undersøgelser". I mange af disse Selskaber søger man alvorligt at undgaa enhver Mulighed for Bedrageri og at fjerne alle Iagttagelsesfejl; samtidig hermed er Borddans og Bankeaander trængt i Baggrunden og erstattet med Tankelæsning og forskellige Former af Fjernvirken. Man har i disse sidstnævnte Selskaber utvivlsomt konstateret Ejendommeligheder, overfor hvis objektive Forklaring man maa stille sig afventende; men det er ligesaa utvivlsomt, at de formentlige Aandesvar vidne om en yderst tarvelig Intelligens, og at der herigennem i hvert Tilfælde ikke endnu er tilført Menneskene nogen ny videnskabelig Sandhed. - Spiritist kaldes den, der giver sig af med Spiritisme.