Illustreret Konversationsleksikon.

Saint-Simon

Saint-SimonClaude Henri de, Greve, f. 17/10 1760 i Paris, er Stifter af det efter ham opkaldte socialistiske System Saint-Simonismen. Han var en Sønnesøn af Louis de Rouvroy St-S. og havde 77-81 med stor Hæder tjent i den nordamerikanske Frihedskrig under Washington. Under den store Revolution spillede han aldeles ingen Rolle, men sad dog som Adelsmand næsten et helt Aar arresteret. Ved heldige Spekulationer vand han sig en meget stor Formue, men mistede den snart igen. Senere satte han to nye Formuer overstyr ved sin grænseløse Overdaadighed. I et Anfald af Tungsindighed forsøgte han 1823 Selvmord, men det mislykkedes. Han blev nu meget religiøs og †19/5 1825 i sikker Forvisning om, at hans Lære vilde blive Fremtidens. S. har nedlagt sine Teorier i en Række Skrifter, af hvilke nævnes: "Réorganisation de la société européenne" (1814), "La Parabola" (19), "L'organisateur" (20), "Catéchisme des industriels" (24) og "Nouveau christianisme" (25). Ifølge hans Lære vilde Frankrig lide et større Tab ved 3000 Arbejderes Død end ved sine 3000 fornemste Mænds Død; Arbejderne bør derfor være de øverste i Samfundet og al Ret, knyttet til Fødsel, afskaffes. Ejendomsretten skal ikke ophæves, men omordnes, saa at den harmonerer med det nye Samfund, som skal støtte sig til Moralen og ikke til Trosdogmerne. Hans Sprog er iøvrigt temmelig dunkelt og uforstaaeligt. Saint-Simonismen betegner særlig den senere Udvikling af hans Lære, men delvis Forandring af hans System. Hans vigtigste Elev og Efterfølger er Bazard (s.d.O.), som 29 skrev "Doctrines de Saint simon". Han lærer heri, at Industrien kun har skaffet nogle enkelte Rigdom paa Grund af Konkurrencen, som er alles Krig mod alle. Ligesom Arveretten er afskaffet ved Embeder og Standsprivilegier, skal den nu helt afskaffes. Dog maa enhver beholde, hvad han selv har erhvervet. Herved fremkommer der ganske vist Ulighed i Kaar, men den maa kun bestaa for den enkeltes Levetid. Folks Efterladenskaber skal Statsbanken modtage og fordele til dem, som have bedst Brug derfor. Som praktisk Saint-Simonist optraadte Enfantin (s.d.O.), der hævdede Kødets Emancipation, men tilsidst gik saa vidt, at Bazard skilte sig fra ham. Navnlig kunde han ikke gaa med til Enfantins Lære om Ægteskabets Ophævelse og Kvindefællesskab, og Bladet "Globe, journal de la doctrine de St. Simon" blev stærkt angrebet af flere af de store parisiske Dagblade paa Grund af sine samfundsopløsende Teorier. Alligevel stiftede Enfantin et Samfund af Mænd og Kvinder et Sted i Paris og optraadte her som Familiefaderen "père Enfantin". Men efterhaanden gik Udskejelserne for vidt. Mange af de Mænd, der tidligere havde stillet sig velvillig overfor Skolen, trak sig forargede tilbage, og 1832 maatte Enfantin flytte til Ménilmontant med c. 40 Personer, der endnu holdt fast ved ham, deriblandt den berømte Nationaløkonom Michel Chevalier. Tilsidst skred Politiet ind og opløste hele Samfundet.