Illustreret Konversationsleksikon.

Resonator

Resonator, lat., et af Helmholtz (1863) konstrueret Apparat til Undersøgelse af Toners Højde. Det er et Apparat til Undersøgelse af Toners Højde. Det er en cylindrisk eller kugleformet Beholder af Glas eller Metal med to korte Siderør a og b lige over for hinanden; b, der er trukket ud som en Tragt, anbringes i Øjet under Forsøget. Frembringes der nu en Tone i Nærheden af a, vil man høre denne meget tydelig, hvis Resonatorens Dimensioner ere afpassede - R. afstemt - efter Tonen, derimod næsten aldeles ikke, hvis dette ikke er Tilfældet. Herved sættes man i Stand til at undersøge, hvorvidt de bestemte Tone, paa hvilken Resonatoren er stemt, findes iblandt et hvilket som helst Antal samtidig frembragte Toner eller ikke; med andre Ord; man kan ved et Sæt Resonatorer analysere enhver Klang, dvs: udfinde, af hvilke Toner den er sammensat. Ad saadan Vej har Helmholtz overbevist sig om, at den Forskel i Tonernes Beskaffenhed, som man betegner ved at sige, at de have forskellig Klangfarve, hidrører fra Forskellen i Antallet og Styrken af de Toner, Overtoner, der altid ledsage den Tone, grundtone, hvorefter den hele Klang benævnes.

(TEGNING: Resonator.)