Illustreret Konversationsleksikon.

Resonans

Resonans, lat., se Genklang. Man bruger ogsaa ofte Ordet R. til at betegne det Fænomen, rettere Medtoning, at en Lydgiver kan sætte en anden med den selv fuldkommen ens stemt Lydgiver i Svingning. Synger man saaledes ned i et Klaver eller hen imod et andet Strengeinstrument en af de Toner, det kan give, da hører man det straks give denne Tone igen, og at det netop er den vedkommende Streng, som toner med, fremgaar af, at Tonen straks hører op, naar denne Streng berøres. Klokker og Drikkeglas kunne saaledes synges i Tone, ja en Sanger med en kraftig Røst kan endog synge et Glas itu. Da en Lyds Styrke afhænger af Lydgiverens Størrelse, og da en Streng er et Legeme af ringe Udstrækning, maa man ved Forfærdigelsen af Strengeinstrumenter træffe Foranstaltninger til at forstærke de Toner, Strengen give. Dette sker ved en Resonansbund eller Sangbund, en tynd, elastisk Træ- eller Metalplade (Klaveret) eller Trækasse (Violinen osv.), i hvilken der er anbragt Metalstifter (Klaveret), eller paa hvilken der hviler en Stol (Violinen) til Understøttelse for Strengene. Dennes Svingninger overføres da gennem Understøtten til Sangbunden.