Illustreret Konversationsleksikon.

Opium

Opium, den indtørrede Mælkesaft af Opiatvalmuen, Papaver somniferum, der dyrkes i stor Maalestok i Lilleasien, Persien, Indien, Kina, Østafrika og nogle Steder i Europa (Makedonien, Spanien, Frankrig etc.). Indvindingen sker faa Dage efter, at Kronbladene ere faldne af; der ridses da i den endu umodne Frugtknudes Væg, og den udflydende Mælkesaft stivner snart saa meget, at den kan afskrabes og sammenæltes til forskelligt formede "Kager" eller "Brød", der bringes i Handelen efter en passende Tørring. Den største Mængde Opium, som bruges i Europa, hidhører fra Lilleasien, mindre Mængder fra Persien, Makedonien og andre europæiske Lande. Den største Forbruger er Kina med henimod 18 Mill. Kilogram aarlig; heraf antages c. 13 Mill. Kilogram at være produceret i Landet selv, medens de 5 Mill. kommer fra Indien. I Kina bliver Opium mest brugt som Nydelsesmiddel, andre Steder som Lægemiddel og det væsentligst paa Grund af sit Indhold af indtil 23% Morfin (s.d.O.); det det indeholder endu 16-17 andre Alkaloider, hvoraf de fleste dog forekomme i meget ringe Mængde, bundne dels til Svovlsyre, dels til en egen Syre, Mekonsyre. Brugen af Opium kan paavises mindst 300 Aar f. Kr., og Dyrkning af Valmuer i Lilleasien til Indvinding af Opium fandt allerede Sted i Begyndelsen af det 1ste Aarh. e. Kr.; i Indien begyndte den først i det 13de Aarhundrede og i Kina endog først 1853. Opium indtager en høj Rang som Lægemiddel, især paa Grund af sine smertestillende og søvndysende Egenskaber. Den første Virkning er imidlertid oplivende, først senere indtræder Følelse af Velbefindende, Søvn og, hvis Dosis har været stor nok, Afmattelse. Opiums Evne til for en Tid at dulme legemlige og aandelige Smerter har fremkaldt Opiumsrygning og Opiumsspisning. Opiumsrygningen er mest udbredt i Kina, hvor den antagelig drives af omkring 1 % af Befolkningen (Angivelserne ere meget forskellige; Antallet af Opiumsrygere opgives fra under 4 til over 8 Millioner). Til rygning præpareres den raa Opium ved Udtrækning med Vand og paafølgende Inddampning af Vædsken til en næsten fast Masse, Tjandu, hvoraf tages en omtrent ærtestor Klump til hver Pipefuld. Pipen selv er meget forskellig fra vore Tobakspiber; den bestaar af et c. 50 Centimeter langt og 2 Centimeter tykt, toleddet Bambusrør, afskaaret saaledes, at Mellemvæggen mellem de 2 Led deler det i ulige lange Stykker, hvoraf det længste kommer til at fungere som "Piberør"; i dette er ved Hjælp af et Messingrør fastgjort et lavt daaseformet Hoved af brændt Ler med en meget fin Gennemboring, der foroven er udvudet til en ærtestor Hulhed, i hvilken Tjanduen lægges. Til en saadan Opiumspibe, Yentsiang ("Opumspistol") hører en fin fin Udkradsningsnaal, hvis ene ende er spadeformet og brukes til at tage Tjanduen med, samt en lille Olielampe til Antendelsen. Rygningen foregaar i halvt eller helt liggende Stillende, og Hovedet støttes af et Bambusfletværk for at give Luften Adgang fra alle Sider og derved holde det saa koldt som mulig. Tjanduen antændes ved den lille Lampe, og Røgen indsuges i lange og langsomme Drag; med 12-15 Drag er Piben udrøget; Asken udkradses og en ny Portion Tjandu lægges i Stedet. Den almindelige Dosis er 5-6 Piber i Træk, men en forfalden Opiumslyger bruger langt flere. Den udkradsede Aske brukes af Fattigfolk, som ikke have raad at ryge den dyre Tjandu. De offentlige Opiumshuse frembyde alle Grader af Utstyr fra de mest komfortable, hvor der under Rygningen musiceres af unge Piger, til de elendigste Bambushytter. Paa Øerne i det malayiske Arkipelag og i Indien bruges i Regelen den raa Opium, der ryges sammen med Tobak i almindelige Piber. - Opiumsspisning er kun lidet udbredt i Kina, men træffes derimod i Ostindien, Persien og i det tyrkiske Rige. Opium tages gjerne som oiller, enten i ren Tilstand eller blandet med Sirup eller indkogte Plantesafter; Begynnelsesdosis er faa Centigram, men en sterk Opiumsspiser kan nyde sine 10 Gram og derover paa een Dag. Virkningen er langt mer ødeleggende end Opiumsrygningens, der, holdt inden for rimelige Grænser, næppe er saa farlig, som den har faaet skyld for. I Europa er Tallet af Opiofiler vel ikke meget stort; her bruges mere Morfin under den ene eller anden form; jvfr. Morfinisme.

(TO TEGNINGER: Opiumspibe med udkradsningsnaal og Opiumsrygende Kinesere)