Illustreret Konversationsleksikon.

Klang

Klanger Lyden af et elastisk svingende Legeme uden Hensyn til Antallet af Svingningerne, altsaa uden Hensyn til Tone, idet Tonen netop bestemmes ved Svingningernes Antal. Ved K. tænker man almindeligvis paa en Lyd, der høres skarpt og klart gennem Rummet, som K. af en Klokke, K. af Trompeter osv., hvorimod man ikke vil tale om K. af Trommer, af et legeme der falder til jorden fra en større Højde ell. desl. Klangfarve er den ejendommelige højere ell. dybere, aabne ell. lukkede, klare ell. tilslørede, lyse ell. mørke, dumpe ell. klingende osn. Karakter, hvorved menneskelige Stemmer og musikalske Instrumenter inbyrdes skille sig fra hverandre. Tenor og Sopran, violin og Violoncel osv. have saaledes en forkellig K., ligesom dette ogsaa kan være og hyppigst er Tilfældet med forsk. Tenorstemmer, forsk. Violiner osv.