Illustreret Konversationsleksikon.

Hysteri

Hysterier en Lidelse, der udelukkende er knyttet til de sjælelige Funktioner. Den er en Sindsygdom i dette Ords videste Betydning. Dens inderste Væsen er en abnorm Tilstand i Forestillingslivet, som har til Følge, at Forestillingerne langt lettere end hos normale Individer, uden Viljens sædvanlige Mellemkomst, omsættes i legemlige Forandringer. Frygten for f.Eks. at blive lam fremkalder hos den hysteriske virkelig Lamhed. En Forskrækkelse, der hos det normale Menneske bevirker forbigaaende Lammelse og Følelsesløshed, foraarsager hos den hysteriske blivende Lamheder og Følelsesløshed. H. kan derfor ogsaa defineres som en psykisk Lidelse, der beror paa en sygelig forhøjet Suggestibilitet (Modtagelighed for Indskydelser). Symptomerne opstaa ad suggestiv Vej og kunne derfor ogsaa bringes til Ophør ad samme Vej. Derfor have alle Vidunderkure, alle mystiske Midler, alle Metoder, som sætte Fantasi, Haab og Tro i Bevægelse, deres taknemmelige Ofre blandt de hysteriske, derfor fejrer Hyptnotismen særlig sine Triumfer ved Hysteri. H.s Eksistens kan føres tilbage til de ældste Tiders, Middelalderens og Nutidens Djævelbesatte; Middelalderens og Nutidens berømte Helgeninder, der have guddommelige Visioner, ere ikke andet end hysteriske. Vort egentlige Kendskab til H. skylde vi den store franske Nervelæge Charcot. Han forstod at finde Vej mellem Symtomernes Mangfoldighed og viste, at der findes Symptomer, som alene ere ejendommelige for H., de saakaldte Stigmata (Lamheder, Følesesløsheder, Synsforstyrrelser osv.) af ganske bestemt Natur. Han viste ogsaa, at H. foruden i rent legemlige Forandringerkan give sig Udslag, der paa Grund af dens Lighed med de epileptiske betegnes som hystero-epileptiske (la grande hystérie).