Illustreret Konversationsleksikon.

Helmholtz

Helmholtz, Hermann Ludwig Ferdinand von, en af Nutidens berømteste Naturforskere, f. i Potsdam 31/8 1821, studerede Medicin i Berlin, blev 42 Sygehusassistent smst., 43 Militærlæge i Potsdam. Her opholdt han sig til 48, da han blev Lærer i Anatomi for Kunstnere og Assistenter ved det anatomiske museum i Berlin, udnævntes 49 til Professor i Fysiologi i Köningsberg, 55 til Prof. i Anatomi og Fysiologi i Bonn, 56 til Prof. i Fysiologi i Heidelberg og 71 til Prof. i Fysik o Berlin. I sin Afhandling "Ueber die Erhaltung der Kraft" (47) har han paavist Loven om Energiernes Vedligeholdelse, dvs: at naar et System af materielle Punkter alene er underkastet gensidige Tiltrækninger eller Frastødninger, maa enhver Forøgelse af Systemets kinetiske Energi være ledsaget af lige saa stor Formindskelse af potentiel Energi eller omvendt, eller med andre ord, at Summen af disse Energier er konstant. Lovens Rigtighed er senere paa mange forskellige Maader godtgjort af en Mængde Fysikere. H. har envidere paavist, at i enhver arbejdende Muskel foregaar der kemiske Forandringer og udvikles der Varme, samt at Nerveindtryk behøve en vis Tid til at forplantes (Hastighed 100-200 Sekundfod). Til Øjenlægevidenskabens Fremgang gav han et mægtig Bidrag ved at opfinde Øjespejlet (51); han undersøgte Øjets Akkommodationsevne og udviklede Læren om Farvefornemmelsen og de sublektive Lysfænomener til en høj grad af Klarhed ("Handbuch de physiologischen Optik", 2den Udg. 85) og gav endelig i "Die Lehre von den Tonempfindungen", 62, en videnskabelig Begrundelse af den paagældende Tone, Grundtonen, og en eller flere af dens overtoner, ligesom han forklarede, hvorledes Høreorganet opløser nok saa sammensatte Lydsvingninger i enkelte Bestanddele, af hvilke hver paavirker sine bestemte Nervetraade i et i Ørets Sneglehus anbragt særegent Organ, det Cortiske Organ, som er at ligne ved en tusindstrenget Harpe. Efter sin Ansættelse i Berlin beskæftigede han sig saa godt som udelukkende med fysiske Problemer, saaledes den anomale Farveadspredelse, den mekaniske Varmeteori, Elektrodynamikken o.a.m. Hvad der under alle disse mangeartede Undersøgelser særlig kom H. til Nytte, var det fuldendte Mesterskab, hvormed han behandlede al Naturforsknings vigtigste Hjælpemiddel, Matematikken. †8/9 1894.

(BILLEDE: H. L. F. Helmholtz.)