Illustreret Konversationsleksikon.

Fotografi

Fotografi, Lystegning, kaldes de forskellige Metoder, ved hvilke man søger at fastholde de Billeder, hvormed Genstande aftegne sig i camera obscura. Fra gammel Tid var det bekendt, at visse Stoffer, som Sølvsalte og Asfalt, forandrede sig ved Lysets Paavirkning, og adskillige havde eksperimentered dermed; men en brugelig Teknik uddannedes først af to franskmænd, Nièpce og Daguerre. Den første døde, før Forsøgene vare tilendebragte; men det lykkedes Daguerre at føre dem til Ende, og han offentliggjorde sine Resultater 1839. Saavel han som Nièpces Arvinger bleve belønnede af Staten. Han lod Billedet i camera obscura falde paa en forsølvet Kobberplade, der havde været udsat for Joddamp. Lyset forandrede Jodsølvet, og naar Pladen derpaa udsattes for Kviksølvdampe, fortættede disse sig mest dèr, hvor Lyset havde virket stærkest, og dèr satte Kviksølvdraaberne sig tættest. Det uangrebne Jodsølv bortvaskedes med svovlundersyret Natron, saa Lyset ikke mere kunde forandre Pladen. Man opnaaede smukke Billeder. De saas bedst, naar en mørk flade spejlede sig i dem. Spejlede en lys Flade sig i Pladen, forandredes Lys til Skygge, og Billedet blev negativt. Metoden forbedredes, idet man ved at bruge Brom og Klor betydelig afkortede Tiden for Lysets Indvirkning. En stor Mangel var det, at disse Billeder ikke kunde kopieres. Igennem Talbots Arbejder, der væsentlig gik ud paa at kopiere Tegninger og Naturgenstande, naaede man til den nuværende Fotografi. Det camera obscura, der bruges som Fotografiapparat, er en firkantet Kasse, ofte gjort til at trække ud som en Harmonika. Det staar paa et Stativ, og paa dets Forside er en Linse anbragt. Bagsiden er dannet af en matsleben Glasplade, paa hvilken Billedet falder af den Genstand, som Linsen rettes imod. Dette Billede kan Fotografen betragte nøje, idet han indhyller sit Hoved og Kassen i et mørkt Klæde, for at udenfra kommende Lys ikke skal virke forstyrrende. Ved at stille paa Linsen kan man gøre Billedet meget skarpt. Staar Billedet godt, dækkes Linsen, den matte Glasplade fjærnes, og i Steden for indsættes den fotografiske plade, der er indesluttet i en flad Trææske (Casetten), for at intet uvedkommende Lys skal træffe den. Staar den paa sin Plads, afdækkes Pladen ved at trække et Laag op, og naar Linsen blottes, falder Billedet paa Pladen. Har Lysvirkningen varet længe nok, skydes Laaget for, og Casetten føres saa ind i et Kammer, der kun oplyses med rødt Lys. Dette indeholder nemlig næsten ingen kemisk virkende Lysstraaler og er derfor uskadeligt. Pladen er af Glas og præpareret i Forvejen ved at overhældes med en Opløsning af Collodium i Alkohol og Æter, der tillige indeholder nogle Jod- og Bromsalte, og derpaa behandlet med en Sølvopløsning, saa at den er dækket med Jod- og Bromsølv. Idet Billedet falder herpaa, ville Sølvsaltene reduceres, stærkest, hvor der er mest Lys. Der staar altsaa et negativt Billede paa Pladen, men det er saa svagt, at det næppe kan ses. Det fremkaldes ved at behandle Plade f.Eks. med Garvesyre, Gallussyre eller Pyrogallussyre, der sværte de lyspaavirkede Dele af Pladen, og de upaavirkede Sølvsalte bortvaskes med svovlundersyret Natron, hvorved Billedet fiksers. I Steden for Collodium kan bruges Gelatine. Gelatinen opløses tilligemed Bromkalium i varmt Vand, og der tilsættes en Sølvopløsning. Det udfældede, findelte Bromsølv holder sig svævende i Gelatineopløsningen, danner en Emulsion med den. Ved at koge denne Emulsion eller behandle den med Ammoniak, gøres den meget fintfølende for Lyset, og, naar den smeltes over Glas, opstaar de saakaldte Emulsions- eller Gelatineplader. Disse kan man give en saadan Modtagelighed, at Lyset kun behøver at virke en lille Brøkdel af et Sekund. De anvendes derfor til Øjebliksfotografier. Billedet paa Pladen er negativt, mørkt i Genstandens lyse Partier og lyst i de mørke. De forskellige Farver virke ikke lige stærkt. Rødt og gult virke mindst og ville derfor synes meget mørke, blaat og violet virker stærkest og synes næsten hvide. Ved at indblande et Farvestof, f.Eks. Eosin, i Gelatinen gør man Pladen mere modtagelig for rødt og gult Lys, og ved at indskyde en gul Glasplade, hvorigennem Lyset falder, svækker man Virkningen af det blaa og violette, og derved kan man naa til Billeder med samme Lysvirkninger som den afbildede Genstand. Billedet kopieres ved at lægge Pladen paa fotografisk Papir og udsætte det for Lyset. Papiret er enten dækket med et Albuminlag, der giver en glandsfuld Overflade, eller et Lag Stivelse og dernæst behandlet med Sølvopløsning. Sølvsaltene sværtes, stærkest, hvor det meste Lys gaar igennem, og da det sker paa de Punkter, hvor Pladen er lysests, altsaa dèr, hvor Genstanden er mørkest, faas altsaa et positivt Billede af denne. Efter endt Paavirkning vaskes de uforandrede Sølvsalte bort, og Billedet behandles i et Tonbad, en Guldopløsning, der giver Billedet en smukkere Farve. De tørrede Billeder opklæbes og glittes.

Gelatine der er behandlet med rødt kromsurt Kali, bliver uopløselig i Vand, naar den udsættes for Lyset. Udrøres der et sort Farvestof i den, og belyses den under en negativ Plade, bliver Gelatinen uopløselig under de lyse Partier. Vaskes den upaavirkede Gelatine bort med varmt Vand, staar Billedet tilbage. Det bruges ved Kulfotografier.
Citronsurt Jærnforilte og rødt Cyanjærnkalium, der som Opløsninger ere hældte over Papir, farve dette blaat, hvor Lyset virker, og Billedet fikseres ved at vaske det med Vand. Denne Metode anvendes dog mest ved Kopieringen af Maskintegninger. Den oprindelige Tegning aftegnes paa gennemsigtigt Papir - Kalkerpapir -, og under Kalken lægges det vaade præparerede Papir, og nu udsættes det for Lyset. Man vil da faa Tegninger i Hvide Linier paa blaa Grund.

(TO TEGNINGER, EN AF ET F.APPARAT, OG ET TODELT BILLEDE...)