Illustreret Konversationsleksikon.

Forbrydermennesket

Forbrydermennesket(l'uomo delinquente) kaldes efter den af den bekendte italenske Læge, Professor Lombroso, fremsatte Teori den saakaldte "fødte Forbryder", dvs: en Person, som med Naturnødvendighed i Følge de ved Fødselen givne Anlæg maa udvikle sig til Forbryder, idet han, uagtet iøvrigt besidder almindelig Intelligens, dog savner Evnen til moralsk Vurdering, til Forstaaelse af Begreperne Ret og Pligt (en Sjælstilstand, der er bleven kaldt "moral insanity") og betegnes som staaende midt imellem afsindige Personer paa den ene Side og normale Personer paa den anden Side. Efter Lombrosos Lære findes der hos F. visse bestemte Afvigelser fra det normale, der ere saa konstante, at de med Rette kunne betragtes som "Forbrydertegn"; de ere dels af anatomisk, fysiologisk Art, saasom Misdannelse af Hovedskallen og Ansigtsdelene (f.Eks. fremstaaende Øren), Skeløjethed, Kejthaandethed, Vanskabning af Lemmer og andre Legemsfejl m. m., dels af psykologisk Art, saasom abnormt udviklet Kønsdrift, Ufølsomhed over for andres Lidelser, Smag for Tatovering o. lign. - F. forklares da som Resultat enten af et Tilbagefald til det vilde Urmenneskes Natur eller af en hemmet Udvikling, som lader Individet blive staaende paa Barnets, for moralsk Sans blottede Standpunkt. Efter Lombroso er F. ingen Undtagelse, men netop den normale Type blandt de egentlige Forbrydere. Følgen af denne Lære skulde for Strafferetten være den, at det er unyttigt og derfor urimeligt at anvende de almindelige Straffe over for F., der som saadant netop er uforbederligt og uansvarligt; i stedet for straf som Dadel og Tugt bør da træde Uskadeliggørelse (Aflivelse eller Indespærring paa Livstid). Paa Grundlag af Lombrosos Teori har der dannet sig en Straffeteori (den saakaldte italienske Skole, repræsenteret af Ferri m. fl.), der benægter Viljefrihedens og Tilrægnelighedens Eksistens, og som derfor betragter Straffen som en forebyggende Retshaandhævelse, hvis Formaal er at sikre Samfundet imot, at der foretages Forbrydelse (Sikkerhedsteori). Denne Teori har dog mødt stærk Modstand hos mange af de moderne Kriminalister, og paa den 3. kriminalanthropologiske Kongress, der i 1892 afholdtes i Brüssel, blev den næsten enstemmig erklæret for uholdbar.

(PLANSJE m/ NI ANSIKT: Forbryderportrætter. (Efter Lombroso.) )