Illustreret Konversationsleksikon.

Fonograf

Fonograf, gr., et af Edison i 1877 opfundet, senere meget forbedret Apparat til at opskrive og atter gengive den menneskelige Tale og andre Lyde. Det bestaar af en Cylinder af hærdet Voks (Fig. 1) som holdes i jævn Omdrejning samtidig med, at den skydes langsomt fremad i Retning af Længden. Man taler gennem et Mundstykke ind i en Gummislange, som er paasat Skriveapparatet, dvs: en Metalkapsel, der forneden lukkes af en tynd Glasplade GG, til hvis Midte der støtter sig en om c drejelig Metalstift ab, som ind imot Vokslaget bærer Mejselen b, det vil soge en lille rund Staalnaal, i hvis nederste Endeflade der er udhulet en halvkugleformet Fordybning med meget skarp tilsleben Rand. Naar man nu taler ind imot Glaspladen, kommer denne i Svigninger og trykker derfor Mejselen mer eller mindre dybt ind i Vokset, hvilket medfører, at der i dette skæres en snart smallere, snart bredere og samtidig dybere Rende (Fig. 2), der paa Grund af Cylinderens Fremadskriden lægger sig i en Skruelinie uden om denne. Skal den saaledes opskrevne Tale gengives, erstattes Skriveapparatet af Aflæseapparatet (Fig. 3). I detter er under Glaspladen GG indsat en tung Plade p med Hængsel ved o; Pladens Vægt trykker Kuglen b paa Enden af Læsestiften acb, der kan dreje sig om c, og hvis øverste Ende er fæste til GG, ned i Renden, og idet Kuglen da følger dennes Fordybninger, sætter den Glaspladen i Svingninger; disse meddeles Luften ovenover og føres af denne gennem en Gummislange til Øret, som da hører Talen fuldkommen tydeligt.

(TRE SKISSER: Fig. 1., Fig. 3. og Fig. 2.)