Illustreret Konversationsleksikon.

Fængsel

Fængselanvendes saavel i civile som i kriminelle Sager. I civile Sager maa der skelnes mellem, om der foreligger lovgyldigt Eksekutionsfundament eller ikke; i første Fald kan F. kun anvendes i følgende Tilfælde: 1) naar den forpligtede undlader at foretage en Handling, som han er pligtig til under en Tvangsmulkt, og der for de paaløbne Mulkter ikke kan faas Dækning i den forpligtedes Bo, kan den berettigede fordre den forpligtede hensat i F. efter de tidligere for Gældsfængsel gældende Regler, indtil han foretager Handlingen; er det det offentlige, der har Ret til at fordre Handlingen foretaget, forsøges bøderne ikke inddrevne, men afsones med F. (simpelt F. eller efter den forpligtedes Begæring i visse Tilfælde F. paa Vand og Brød); 2) naar den forpligtede under eksekutionsforretningen vægrer sig ved at fremkomme med Oplysninger om, hvad han ejer til Fyldestgørelse for Fordringen, eller undlater efter tilsigelse at give Møde for Fogedretten for at give disse Oplysninger, kan Rekvirenten fordre ham hensat i simpelt F., indtil han opfylder sin Pligt i saa Henseende, dog ikke ud over 6 Maaneder; og 3) naar Underholdningsbidrag til forladte eller fraseparerede Hustruer eller til uægte Børn ikke erlægges af vedkommende Mandsperson og ikke kunne erholdes ved Udpantning eller Beslag paa Løn, maa han paa Forlangende afsone Bidragene ved F. paa Vand og Brød. - Forinden et lovgyldigt Eksekutionsfundament foreligger, kan F. anvendes i følgende Tilfælde: 1) hvor der handles om Forplitelse til at foretage en Handling, kan Arrest paa Person anvendes, for saa vidt den forpligtedes Gods ikke yder tilstrækkelig Sikkerhed, og derhos dette Retsmiddel ikke tidligere har været anvent for samme Krav i 3 Aar; 2) naar Rekvisitus under en Arrestforretning ikke vil oplyse, hvad han ejer til Sikkerhed for Fordringen, og ikke efter Tilsigelse møder for Fogedretten i den Anledning, alt efter de ovenfor under 2) nævnte Regler; 3) over for Indlændinge, der staa i Begreb med at forlade Landet for bestandig eller paa ubestemt Tid, saavel som over for udlændinge kan der anvendes Arrest paa Person i Anledning af Fordringer, for hvilke de paagældende uden Hensyn til Arrestværnetingsbestemmelserne ifølge Lovgivningens almindelige Regler vilde kunne sagsøges ved de danske Retter, for saa vidt a) Godset ikke er tilstrækkeligt, b) Fordringen mindst er 100 Kr., og c) Skyldneren ikke tidligere har udstaaet Arrest for samme Fordring i den lovbestemte Tid. Bortset fra de overnævnte Tilfælde kan Arrest paa Person og Gældsfængsel ikke mere anvendes. - I kriminelle Sager forekommer F. dels som Varetægtsfængsel, hvis Formaal er at sikre sig den sigtedes Tilstedeblivelse og og hindre ham i at ødelægge Beviserne, dels som Straf. Af Fængselstraffe, kender den danske Lovgivning følgende: 1) simpelt Fængsel (hvor den fængslede ikke er indskrænket til sædvanlig Fangekost), 2) Fængsel paa sædvanlig Fangekost, 3) Fængsel paa Vand og Brød og 4) Statsfængsel, der navnlig anvendes som Straf for visse politiske Lovovertrædelser.

Fængselsvæsen. Som ovenfor bemærket, anvendes Fængsel dels som Varetægtsfængsel, dels som Straf; ved Varetægtsfængslet bør der selfølgelig ikke tilføjes den sigtede en større Lidelse, end Øjemedet nødvendiggør. Ensomhed er nu nødvendig for at sikre Opnaaelsen af det ovenfor angivne Øjemed, men den kræves tillige af Hensyn til den sigtede, da Samkvem med Forbrydere er en moralsk Lidelse, som han ikke bør udsættes for, naar han maaske er uskyldig. Paa den anden Side hindres Øjemedets Oppnaaelse ikke ved, at den sigtede tilfredstiller sine Vaner med Hensyn til Forplejning og Bekvemmeligheder, og der bør derfor i saa Henseende ikke lægges ham andre Hindringer i Vejen end de, som Forholdene og Hensynet til Ordens Opretholdelse paabyde. I Danmark findes Varetægtsfængslerne i de kommunale Arresthuse; deres Beskaffenhed er naturligvis temmelig forskellig i de forskellige Jurisdiktioner efter de paagældende Bygningers Tilstand, men der er dog i de senere Decenier foretaget meget for at imødekomme Nutidens Fordringer i saa Henseende. Al Fængselstraf udstaas i offentligt Fængsel i overensstemmelse med Forskriftene om Arrestvæsenet, som Regel i Enkeltcelle og i hvert Fald saaledes, at de, som ere idømte simpelt F., afsondres fra dem der ere idømte F. paa almindelig Fangekost eller F. paa Vand og Brød. - Af Strafarbejde, der afsones i de dertil indrettede Strafanstalter, haves i Danmark 2 Arter: Tugthusarbejde, der idømmes for Livstid eller fra 2 til 16 Aar, og Forbedringshusarbejde fra 2/3 til 6 Aar. Forbedringshusarbejde Udstaas i Regeled i Enkeltcelle og anvendes over for de Forbrydere, om hvem det ifølge deres Alder, foregaaende Levned og Forbrydelsens Beskaffenhad m. v. antages, at Ensomheden og Afsondringen fra andre Straffanger vil have en gavnlig Indflydelse paa dem. Tugthusarbejde finder derimod i Regelen Sted paa Fællesarbejdsstuer og anvendes over for de Ældre eller mere forhærdede Forbrydere, navnlig dem, der tidligere have været straffede med denne Straf eller med fleraarigt eller gentaget Forbedringhusarbejde. Fordelingen af Straffangerne er for Tiden saaledes, at de kvindelige Straffanger anbringes paa Strafanstalten paa Kristianshavn, medens de mandlige Straffanger fordeles saaledes: paa Tugthuset i Horsens anbringes alle, der ere idømte Tugthusarbejde, samt af dem, der ere idømte Forbedringshusarbejde 1) de, som ere over 60 Aar gamle. 2) de, som tidligere have været straffede med offentligt Arbejde, for saa vidt de ere over 30 Aar gamle og 3) de, hvis Sundhedstilstand er saadan, at de ikke antages at kunne udføre det daglige Arbejde uden Hjælp eller udholde stræng Isolation eller deltage i den fælles Undervisning; alle andre til Forbedringshusarbejde dømte Personer anbringes paa Vridsløselille Strafanstalt.
Til Trods for de mange forskellige Straffeteorier, der i Tidernes Løb have været opstillede og endnu opstilles, ere dog vistnok alle enige om, at Opgaven, navnlig ved de langvarigere Frihedsstraffes Fuldbyrdelse, i alt Fald tillige maa være den at paavirke Forbryderen saa vidt muligt saaledes, at han efter udstaaet Straf afholder sig fa paa ny at begaa Forbrydelser; derimod er der forskellige Meninger om, hvilke Veje man bør gaa for at naa dette Maal, og af de Systemer, der i saa Henseende: 1) Isolerings- eller Cellesystemet, ifølge hvilket Fangerne holdes strængt adskilte fra hverandre og ere ene Dag og Nat i Enkeltcelle uden at høre eller se noget til de andre Fanger; de paaregnede Fordele herved ere, at Fangen ved Ensomhed tvinges til at gaa i sig selv og bøje sin forbryderske Vilje; for at udholde Ensomheden nødes han til Arbejde og vænner sig derved saaledes til Arbejdsomhed, at han efter sin Løsladelse undgaar de Fristelser, som Dovenskab og Lediggang medfører; da Fangerne ikke se hverandre i Straffetiden, kunne de ikke kende hverandre efter Løsladelsen, og dette hjælper dem ogsaa paa forskellig Maade til at undgaa Tilbagefald og ernære sig ved hæderligt Arbejde; paa den anden Side kan længere Tids Ensomhed for mange Fangers Vedkommende indvirke skadeligt paa deres legemlige og sjælelige Tilstand. 2) Efter det auburnske System eller Tavshedssystemet arbejde Fangerne om Dagen sammen i Fællesstuer under stræng Tavshed; ved Tavsheden og Arbejdet søges her opnaaet de samme Fordele, som Cellesystemet medfører, samtidig med, at man undgaar de skadelige følger af Ensomheden; Ulemperne ere, at Tavsheden (der skulde hindre er vanskelig at opretholde, samt at Fangerne efter Løsladelsen kende hverandre. 3) under Klassifikationssystemet arbejde Fanger sammen under mere eller mindre stræng Tavshed og under større eller mindre Frihed i forskellige Klasser efter Strafskyld, Alder osv., saaledes at de som Belønning for god Opførsel rykkes op i de højere Klasser og som Straf for daarlig Opførsel sættes ned i de lavere Klasser, hvorved man bl.a. paaregner Udvikling af deres Æresfølelse. Den spirende Tanke i dette System er bragt til videre Udvikling i 4) Craftons eller det irske System, hvorefter Straffetiden er delt i forskellige Perioder, i hvilke Behandlingsmaaden at Fangen er forskellig; i den første Periode anvendes Cellesystemet; i den anden Arbejde i Fællesstuer, i hvilken Tid Fangen ved Flid og god opførsel skal arbejde sig op igennem forkellige Klasser til en stedse mildere og bedre Behandling; i den 3dje Periode, der danner Overgangsstadiet til Løsladelse, aflægges Fangedrakten, og Fangen betros til at arbejde uden for Fængselet og er kun indespærret om Natten; endelig i den 4de Periode løslades Fangen paa visse Betingelser, men holdes dog stadig under skarpt Polititilsyn, og kan indsættes i Fængselet igen, hvis han skuffer den ham viste Tillid. Dette sidste System er unægtelig det mest rationelle af de nævnte Systemer og har ogsaa givet gode Resultater, men iøvrigt er Penitentiærvidenskaben i vor Tid i stadig og stærk Udvikling, saaledes, at der rimeligvis efterhaanden vil opstaa nye og forbedrede Systemer.



Gaasehud, en Tilstand af Huden, hvor denne, navnlig paa Arme og Ben, viser sig oversaaet med smaa Knuder omkring de fine Haar. Den fremkaldes navnlig ved Kulde og ved Paavirkning af Nervesystemet, f.Eks. Angst, idet smaa Muskler i Huden omskring Haarrødderne trække sig sammen, og er hurtig forbigaaende.