Illustreret Konversationsleksikon.

Eskimoer

Eskimoeraf Eskimantsik, en, der æder raat Kød) kaldes den særegne Folkestamme, der bebor Nordamerikas arktiske Kystegne, Grønland, Kysterne af Baffinsbugten, N. og Ø.kysten af Labrador, Alaska i N. og V. osv. Skønt de saaledes ere spredte over store Landstrækninger, naar Antallet dog næppe 20,000. De ligne meget Tschuktscherne og Kamschadalerne i Nordasien, ere smaa, sjælden over 5 Fod, have bredt Underansigt, smaa, sorte, skraasiddende Øjne, kulsort stridt Haar, tyndt Skæg, brede Skuldre og Bryst, mørk Hudfarve. Klædedragten de omtrent er ens for bægge Køn, bestaar af Sæl- eller Rensdyrskind. Tatovering forekommer hos bægge Køn, dog mest hos Kvinderne, og udføres ved at trække en sodet traad gennem Huden. De bo om Sommeren i runde Telte, der ere tækkede med Sælhundeskind, om Vinteren i Hytter, der til Dels ere byggede af Drivtømmer og Sten og tækkede med tørv og Jord. Vinduerne bestaa af Sælhundetarme, der tørres og derpaa gennemtrækkes med Tran. E. leve udelukkende af Jagt og Fiskeri; deres Næringsmidler ere raat, tørret Sælhunde- og Hvalfiskekød, Fisk, Fugle og Fugleæg. De vise megen Færdighed i Bygningen af deres Baade, der ere overspændte med Sælhundeskin, og som de, øvede heri fra Barndommen af, forstaa at manøvrere med forbavsende Færdighed. Af Naturen ere de muntre, godmodige og ærlige, samt overordentlig skidenfærdige. Deres oprindelige religiøse Forestillinger ere af lav, hedensk Art og have trods Kristendommens Indførelse ikke helt kunnet udryddes. Sprog og Talforestillinger ere ubehjælpsomme.

(TEGNING: En Eskimo)