Illustreret Konversationsleksikon.

Epilepsi

Epilepsi, Faldesyge, er en kronisk Hjernesygdom, der viser sig ved periodiske, men med uregelmæssige Mellemrum optrædende Krampeanfald, ledsagede af Bevidstløshed og Følesløshed. Anfaldene indledes med en saakaldet Aura, under hvilken Patienten faar forskellige Fornemmelser, Smerte, Svimmelhed og Ildebefindende. Ofte begynder Krampeanfaldet med et højt, gennemtrængende Skrig. Patienten styrter om og kan herved paadrage sig betydelige Læsioner (i Modsætning til de hysteriske Kramper, hvor Patienten aldrig slaar sig). Krampen viser sig som Muskeltrækninger, heftige Bevægelser af Lemmerne, Øjnene staa stive, Ansigtfarven er mørkeblaa paa Grund af Kongestion, Munden lukket, ofte skummende eller blødende ved Tungebid. Hænderne ere sædvanlig knyttede, Tommelfingeren ligger ind i Haandfladen. Anfaldet varer fra Sekunder til et Kvarter og efterfølges som Regel af en dyb, snorkende Søvn. Undertiden optræder Sygdommen uden Kramper, Patienten føler sig svimmel, maaske et Par Sekunder bevidstløs og med lette Trækninger i Musklerne. De lette Anfald kunne optræde om Natten og aldeles ikke iagttages af Patienten eller Omgivelserne, og ofte ere de forbundne med Afgang af Urin; senere kan der følge stærkt udtalte epileptiske Kramper og Anfald. Undertiden kan der i Stedet for Anfaldene komme lammende Bevistløshed, under hvilken Patienten handler impulsivt uden at kunne ræsonnere over, hvad han gør, og der er under saadanne Omstændigheder begaaet Ugærninger som Brandstiftelse, Mord osv., hvorfor det altid maa passes godt paa Epileptikere. Epilepsien er som Regel uhelbredelig og ender ofte i Sindssygdom.