Illustreret Konversationsleksikon.

Endetarm

Endetarm(Rectum), det nederste Stykke af Tyktarmen. E. aabning (Anus) er omgivet af kraftigt sluttende Muskler. E. betændelse (Proctitis) meget smertefuld, med hyppig Trang til Aabning og Afsondring af Materie. E. fissur, smaa langagtige Saar mellem Folderne i Endetarmsaabningen; helbredes let ved Sprægning af Endetarmens Lukkemuskel. E fremfald (Prolaps), Fremfald af et Stykke af Endetarmsslimhinden paa Grund af Slaphed i Muskulaturen efter besværlig Stolgang, ved Hæmorroider osv. Navnlig almindelig hos Børn. E. kræft, en almindeligst lidt oppe i Tarmen siddende Kræftsvulst, ofte ringformet, foraarsager heftige Smerter, især ved Stolgangen.