Illustreret Konversationsleksikon.

Djævel

Djævel(gr.diabolox, Bagvadskeren), det personlige Hoved for det ondes Rige, der Staar som Gudsrigets diametrale Modsætning. D. kaldes i Skriften ogsaa Fristeren, Verdens Fyrste, denne Verdens Gud, Satan (dvs. Modstander), Belial (Udtryk for hans Intethed), Belzebul (Skarnets Herre), den gamle Slange osv. Skriften indeholder ingen egentlig Lære om D. og hans Rige, men forudsætter hans Eksistens og store Magt. Trods de Fornuftgrunde eller Historiske Indvendinger, man har fremført mod en Lære om D. som henhørende til Kristendommen, forudsætter dog Skriftordet klart en saadan. Uden denne forstaas ikke Syndens Indkomst i den oprindelig gode Verden. Ikke blot det nye Testamentet, men ogsaa det gamle har klare Udtalelser derom. Paastanden om D. forestillingen som indkommen fra persiske Forestillinger kan ikke fyldestgørende paavises. Den megen Talen om D. i det nye Test. har sin tilstrækkelige Grund i, at D.s fulde Aabenbaring forudsætter Kristi Komme; men ved Kristi Gerning er D.s Magt principielt brudt, selv om vi vente D.s sidste Magtudfoldelse ved Gudsrigets Afslutning her paa Jorden (Antikrist). Man kan ikke lægge Kristendommen til Last, at Middelalderen og nogle følgende Aarhundreder med Indblanding af hedenske Folkeforestillinger med hele deres Dæmonologi (Hekseforestillinger, Overtro om Fanden, Eksorcismer og Besværgelser) maa falde for Skriftordets renere Forstaaelse, og den alvorlige Tanke, der ligger til Grund herfor, giver ene Forstaaelse af Syndens Væsen og Fremkomst.