Illustreret Konversationsleksikon.

Churrus

Churrus, Harpiksen af den indiske Form af Hampeplanten, Cannabis sativa, bruges som berusningsmiddel, og vindes ved Afgnidning af Hun-Blomsterstandene eller ved at man, iført en Skindragt, gaar gennem Hampemarkerne og senere afskraber den vedhængende Harpiks. Den største Mængde Churrus kommer fra Yarkand i det østlige Turkestan, som en brun, jordlignende, let hensmuldrende Masse af Harpiksklumper og plantehaar. Den forbruges i Indien og kommer ikke i den europæiske Handel.