Illustreret Konversationsleksikon.

Alexander

Alexander, Fyrster i den nyere Tid
Rusland. A. II. Nikolajevitsch
, Kejser 1855-81, Søn af Nikolaus I og Prinsesse Maria af Hessen, f. 29/4 1818, †13/3 1881; fulgte Faderen paa Tronen (2/3 1855). Han sluttede Fred i Paris 30/3 1856 og begyndte straks paa Iværksættelsen af Reformer. Livegenskabet ophævedes 1863, herefter fulgte Hærens Reorganisation, Omordningen af Retsvæsenet efter moderne Principper, større Lighed i Skatter. Hans frisinnede Refomer paa Undervisningsvæsenets og Folkeoplysningens Omraade strandede ti Dels paa Grund af de nihilistiske Ideers Indtrængen i de højere Skoler; derimod tog Handel og industri et stort opsving, navnlig fremmede han Rigets materielle Udvikling ved Færdselsmidlernes Forbedring i det indre af Landet og ved storartede Jærnbaneanlæg. A. søgte i det hele taget at fremme Befolkningens Vel ved Indførelsen af humane Reformer paa alle Omraader, men hans Bestræbelser strandede hyppig paa Embedsstandens Korruption. Udadtil udvidede han Landets Grænser betydelig ved heldige Foretagender mod Kina og Lilleasien. I Europa fulgte han en fredelig Politik; af personligt Venskab for Kong Wilhelm I af Preussen og som Tak for dette Lands Hjælp under Polakkernes Opstand lod han Preussen have frie Hænder over for Danmark 1864, Østerrig 1866 og Frankrig 1870. Efter Frankrigs Nederlag benyttede han Lejligheden til (31/10 1870) for Ruslands Vedkommende at ophæve Parisertraktatens Bestemmelser angaaende det Sorte Havs Neutralisering. I 1872 sluttede han med Østerrigs 1866 og Tysklands Kejsere det saakaldte "Trekejserforbund", der dog snart blev uden politisk Betydning. i 1877 lod han sig af det panslavistiske Parti bevæge til at føre Krigen mot Tyrkiet, som endte ved Freden i San Stefano 3/3 1878 med store Ofre for Tyrkiet, idet Rusland foruden store Landstrækninger i Armenien fik beydelig Indflydelse paa Tyrkiet indre Anliggender. Denne Fredstraktat kom dog ikke til Udførelse i sin Helhed, men blev betydelig ændret ved Berlinertraktaten af 13/7 1880. Efter Krigen mod Tyrkiet begyndte det liberale Partis Utilfredshed mere og mere at ytre sig og faa fast Organisation, og Nihilisterne rettede gentagne Attentater mod Kejserens Liv. Solovjev affyrede flere Skud mod Kejseren 14/4 1879 ved Vinterpaladset i St. Petersborg, 1/12 s. A. forøvedes et Attentat mod ham af Leo Hartmann m. fl. ved Sprægning af Jærnbanen ved Moskva, 17/2 1880 ved Nihilisternes Forsøg paa at sprænge Vinterpaladset i Luften. Ved sidste Attentat 13/3 1881, der foretoges med Sprængbomber i St. Petersborgs Gader, saaredes Kejseren saa haardt, at han søde et Par Timer efter. A. blev 24/4 1841 formælet med Maria Alexandrovna (Datter af Storhertug Ludvig II af Hessen), med hvem han fik 6 Sønner og Datteren Maria, der i 1874 ægtede Hertug Alfred af Edinburgh. Kort efter Kejserindens Død (3/6 ingik A. morganatisk Ægteskab med en russisk Adelsdame, Kathinka Dolgoruki.